FLIR TG267 er et nyt smart infrarødt termometer der flytter grænserne for hvad et infrarødt termometer kan give dig af information i forbindelse med berøringsfri temperaturmåling. Har du også behov for måling af temperatur med kontakt og ekstern måleprobe, klarer TG267 også dette med type K føler op til 260°C. Udover måling af punkt-temperatur viser det også et termobillede af objektet der måles på. TG267 har et 2,4" display, hvor termobilledet med spot temperatur vises. Billedkvaliteten forbedres med FLIR MSX funktionen, som man også kender fra FLIR’s termiske kameraer. Instrumentet er ideelt til dokumentation af vigtige temperaturmålinger, da det leveres med 4GB SD-kort, hvor der kan gemmes op til 50.000 billeder, der senere kan bruges i rapporter, mail eller andre dokumenter. Billederne gemmes i JPG format, og kan nemt indsættes i en mail, eller måske i et tilbud som dokumentation for det arbejde der skal udføres. Brugerfladen er nem og intuitiv, og instrumentet kræver ikke speciel uddannelse eller kurser, for at du kan få den fulde udnyttelse af produktet. TG267 er et kompakt og robust stykke værktøj, der ikke er større, end det kan være i en stor lomme. 160×120 pixel / -25°C til 380°C. Leveres komplet med opladeligt batteri, taske, håndledsrem, type K tråd-føler, USB-kabel, 4GB SD-kort og manual.