KIMO VT200TF er et nyt smart professionelt varmetrådsanemometer for måling af både temperatur, lufthastighed, luftmængde i kanaler eller med tragt. Instrumentet er forsynet med stort grafisk baggrundsbelyst multidisplay med visning af flere parametre på samme tid. Til instrumentet kan der tilsluttes en række forskellige smart-probes (bestilles separat), såsom vingehjul og trådløse Pt 100 temperaturføler. Der kan også isættes smart-modules med bl.a. 4 type-K temperaturindgange. Det medfølgende smart-module gør KIMO VT200TF i stand til at måle og datalogge 0-10 V og (0)4-20 mA signaler. KIMO VT 200TFs unikke fleksible varmetrådsprobe, gør det ligeledes meget velegnet til måling af lækageluft i forbindelse med tæthedskontrol af bygninger. Med KIMO VT 200TF, kan man foretage alle relevante målinger for indregulering af alle størrelser ventilationsanlæg, der kan indlægges 10 størrelser af både rund og firkantet kanal, efter eget valg. Ligeledes har det indbygget manuel/automatisk datalogger med hukommelse til 8000 målinger, som efterfølgende kan overføres til PC via USB - for videre bearbejdelse.(Software bestilles separat). Instrumentet har bl.a. datahold, tilvalg af K2-faktor, min/maks., gennemsnit, automatisk gennemsnit, autosluk samt sprogvalg bl.a. dansk. Instrumentet leveres komplet i alu. kuffert, inkl. teleskop varmetrådsprobe, kalibreringscertifikat, vejledning og batterier.