Cylindermåler med måleur til måling af indvendig diameter af et hul, en cylinder eller et rør. Sammen med brugen af en mikrometerskrue kan en cylindermåler give den nøjagtige aflæsning af en cylinders størrelse. En typisk cylindermåler består af et skaft, hvor der øverst monteres et måleur, og nederst selve måleslæden som anvendes ned i hullet/ind i cylinderen. Måleslæden består af tre guider og et bevægeligt målehovedsstempel. Måleuret giver hurtige og præcise aflæsninger på størrelsen, og hvorvidt hullet/cylinderen er "mindre end perfekt rundt" eller slidt. Fås i flere varianter.